Bygherren skal hindre støj- og lugtgener
Hornsyld Købmandsgaard i Horsens har gjort en indsigelse mod lokalplanen for Havnetrekanten.
Årsagen er, at grundens ejer Casa A/S vil opbygge boliger på grunden, og det har fået Hornsyld Købmandsgaard til at frygte for skærpede miljøkrav.
- Jeg mener stadig, at det ville være en god ide at købe os fri af lejekontrakten. Men jeg hæfter mig ved, at kommunen i svaret på indsigelsen skriver, at ansvaret for at forhindre støj-og lugtgener ligger hos bygherren, siger Lars Christensen.
Han forventer, at Hornsyld Købmandsgaard bliver i inderhavnen nogle år endnu.